Kontroversen om Zion

af Douglas Reed


p. 69 70

Kapitel 11


Den farisæiske Føniks

Så kommer det velkendte, gentagne paradoks. Judæas katastrofe, som fulgte i løbet af få årtier efter Jesu død, blev farisæernes triumf, for det gjorde dem til eneherskere inden for jødedommen. Ved Jesu korsfæstelse blev de af med en "profet og drømmer", som ville have omstyrtet deres Lov. I de få år, Judæa havde tilbage, skaffede de sig af med alle andre partier, som konkurrerede med dem om magten under denne lov.

Ifølge Encyklopædia Judaica fandt farisæerne efter Jesu død "en støtte og ven" i den sidste herodiske konge af Judæa, Agrippa I. Agrippa hjalp dem med at slippe af med saddukæerne, som forsvandt ud af det jødiske billede og efterlod tøjlerne i hænderne på farisæerne (hvis beklagelser over den idumæanske linie (se kap. 10, overs. anm.) således synes ret ubegrundede). De fik derfor hele magten i Jerusalem, lige som leviterne, efter splittelsen mellem Judæa og Israel og lige som det skete ved denne tidligere lejlighed, fulgte katastrofen straks efter. Idet de rejste sig som en fugl føniks* af asken, gentog farisæerne leviternes historie.

I løbet af de få år, der endnu var tilbage for den lille og splittede provins, revidere færisæerne igen "Loven", disse " menneskers bud", som Jesus havde angrebet så voldsomt. Dr. Kastein siger: " Jødisk liv blev reguleret af færisæernes lære. Hele jødedommens historie blev rekonstrueret, fra et farisæisk synspunkt…. Færisæisme formede jødedommens karakter og jødens liv og tankeverden for al fremtid …. Den gjorde 'adskillelse' til sit vigtigste træk".

Så i umiddelbar forlængelse af Jesu liv og anklage imod "menneskers bud" intensiverede farisæerne, lige som leviterne tidligere havde gjort, Lovens race- og stammenatur og stivhed. Ødelæggelsens, slaveriets, og dominansens trosretning, blev yderligere skærpet, umiddelbart inden folkets endelige isolation.

Dr. Kasteins ord er af særlig interesse. Han har tidligere (som ovenfor citeret) udtalt, at efter at "Den Ny Pagt" blev pålagt judahiterne af Nehemias, udkom Toraen i en "endelig" udgave, og at derefter "ikke ét ord" blev ændret i den. Hertil kommer det faktum, at på tidspunktet for den farisæiske "rekonstruktion", var Det gamle Testamente allerede blevet oversat til græsk, så yderliger ændringer, der skulle laves af farisæerne, kunne kun have været lavet i originalen.

Det er mere sandsynligt, at Dr. Kasteins udtalelse refererer til Talmud, denne enorme fortsættelse af Toraen, som synes at være påbegyndt i de sidste år af Judæas eksistens, selv om den ikke blev skrevet ned før meget senere. Hvad der end skete, så blev "jødernes liv og tanker" atter engang "afgjort for al fremtid" og "adskillelse" blev atter stadfæstet som Lovens styrende princip.


*'Føniks, Fugl Føniks, fabeldyr, der lader sig brænde på et bål, hvorfra den atter genopstår. I kristen kunst symbol på opstandelse og evigt liv. (Gyldendals Online Leksikon, overs.anm.)

70

I År 70 e. Kr., måske femogtredive år efter Jesu død, faldt alt fra hinanden. Forvirringen og uordenen i Judæa var uoprettelig og Rom skred ind. Farisæerne, som oprindeligt havde inviteret romerne til at intervenere, og som var de ledende i Judæa under romerne, forholdt sig passive.

De andre folkeslag i Palæstina, og især galilæerne, ville ikke underkaste sig Rom og, efter mange opstande og felttog, rykkede romerne ind og jævnede Jerusalem med jorden. Judæa blev erklæret erobret territorium og navnet forsvandt fra landkortet. I lange perioder, i de følgende nitten hundrede år, boede der slet ingen jøder i Jerusalem (samaritanerne, af hvilke en ganske lille rest havde overlevet al forfølgelse, er de eneste, der har levet i Palæstina helt fra gammeltestamentelig tid).

Dr. Kastein kalder de halvfjerds år, der endte med romernes ødelæggelse af Jerusalem, "den heroiske tidsalder", antagelig på grund af farisæernes sejr over alle andre, i kampen om jødedommens sjæl. Han kan næppe have haft til hensigt at bruge betegnelsen om kampen mod romerne, da denne, for størstedelens vedkommende, førtes af galilæerne, som han ikke er nogen beundrer af.


Næste
Forrige
Indholdsfortegnelse
Navne

Forside